At have en positiv tilgang til livet efter kræft handler ikke om at benægte de svære følelser eller “bare tænke positivt”. Det handler om at finde mening, håb og glæde – selv når livet er hårdt.
Som kræftoverlever ved jeg, at der er dage, hvor det føles umuligt at se lyset. Men jeg ved også, at der findes konkrete metoder, der kan hjælpe os med at finde håb og livskvalitet.
Hvad er positiv psykologi?
Positiv psykologi beskæftiger sig med det, der kan få mennesker og livet til at blomstre. I stedet for kun at fokusere på at “reparere” det, der er galt, handler det også om at styrke det, der fungerer – selv midt i kriser.
For mennesker med eller efter kræft kan det blandt andet handle om:
At anerkende både de svære følelser og mulighederne for vækst.
At finde mening i oplevelsen – ikke fordi kræft er “godt”, men fordi vi kan arbejde med, hvordan vi forholder os til det.
At give plads til håb, taknemmelighed og resiliens.
Hvad siger forskningen?
Nyere forskning peger på, at positive psykologiske interventioner kan have en positiv betydning for mennesker med kræft.
En systematisk gennemgang og meta-analyse af 29 randomiserede studier fandt forbedringer i blandt andet livskvalitet, trivsel, oplevelse af mening, optimisme og resiliens samt reduktioner i angst, depression og håbløshed. Forskerne understreger samtidig, at resultaterne varierer mellem de forskellige interventioner og studier. [1]
En nyere meta-analyse blandt kræftoverlevere fandt ligeledes positive resultater inden for blandt andet positive følelser, mening, relationer og posttraumatisk vækst. [2]
Det betyder ikke, at positiv psykologi kan fjerne det svære. Men forskningen peger på, at nogle af metoderne kan være værdifulde redskaber.
Konkrete metoder til en positiv tilgang
1. Taknemmelighed – find det gode midt i det svære
Taknemmelighed handler ikke om at ignorere smerten. Det handler om også at se det gode.
Øvelse: Taknemmeligheds-journal
Skriv hver aften tre ting, du er taknemmelig for. Det kan være små ting:
- En god kop te
- En vens opringning
- At solen skinnede i dag
- At du klarede at stå op
Prøv det i en periode og mærk efter, om det ændrer noget i den måde, du afslutter dagen på.
2. Meningsfulde aktiviteter – gør det, der giver mening
Hvad giver dit liv mening?
Det kan være at hjælpe andre, kreativitet, natur, relationer eller at lære noget nyt.
Øvelse: Vælg én meningsfuld aktivitet om ugen. Start småt – selv 15 minutter kan være en begyndelse.
3. Styrke-fokus – opdag din indre styrke
Du har været igennem noget svært. Måske har det også vist dig sider af dig selv, som du ikke tidligere var så bevidst om.
Øvelse: Identificér dine styrker
- Hvilke styrker hjalp dig gennem behandlingen?
- Hvad er du god til?
- Hvad siger andre, de værdsætter ved dig?
Skriv dem ned. Prøv at bruge dem mere bevidst i hverdagen.
4. Håb og fremtidsvision – drøm igen
Efter kræft kan det være svært at tænke på fremtiden.
Men måske må vi også give os selv lov til at drømme igen.
Øvelse: Skriv et brev til dit fremtidige jeg
Forestil dig dit liv om ét, tre eller fem år.
Hvad håber du på? Hvad vil du gerne opleve? Hvad vil du gerne have skabt?
Det handler ikke om at have det hele planlagt. Det handler om at give dig selv lov til at se fremad igen.
5. Selvmedfølelse – vær venlig mod dig selv
Vi er ofte hårdere ved os selv, end vi ville være ved et andet menneske.
Forskning blandt mennesker med og efter kræft finder en sammenhæng mellem større selvmedfølelse og mindre psykisk belastning som angst, depression og stress. [3]
Når du har en dårlig dag, spørg dig selv:
“Hvad ville jeg sige til en god ven i denne situation?”
Prøv derefter at sige det samme til dig selv.
6. Sociale forbindelser – du er ikke alene
Relationer kan være vigtige, når livet forandrer sig.
Kontakt en person, du holder af. Overvej en støttegruppe, hvis det føles rigtigt for dig, eller del din historie med mennesker, du har tillid til.
Det handler ikke om, hvor mange mennesker du har omkring dig, men om at have steder, hvor du kan være dig selv.
7. Posttraumatisk vækst – når noget nyt kan vokse frem
Nogle mennesker oplever efter alvorlig sygdom eller andre store kriser det, forskningen kalder posttraumatisk vækst.
Det kan blandt andet komme til udtryk som en dybere værdsættelse af livet, forandrede relationer, nye prioriteringer, personlig styrke eller eksistentielle og spirituelle forandringer.
Forskning blandt mennesker med kræft viser, at posttraumatisk vækst forekommer, og nyere studier peger på, at psykosociale interventioner hos nogle kan understøtte denne proces. [2,4]
Man behøver ikke vokse af at have haft kræft.
Der findes ikke én rigtig måde at komme igennem eller videre efter alvorlig sygdom på.
Balance mellem positivitet og ærlighed
En positiv tilgang betyder ikke, at du altid skal være glad, at du skal undertrykke vrede, sorg eller frygt, eller at du skal “bare tænke positivt”.
Det handler snarere om at anerkende både det svære og det gode, rette opmærksomheden mod det, du faktisk kan påvirke, og give dig selv lov til at håbe – også når livet er svært.
Start i dag
Du behøver ikke gøre det hele på én gang.
Vælg én metode, der taler til dig, og prøv den i en periode. Mærk efter, hvad den gør for dig.
Positiv psykologi er ikke magi. Det er heller ikke en opskrift på, hvordan du skal have det.
For mig handler det mere om at opdage, at der stadig kan være håb, mening og glæde – også efter noget, der har forandret livet.
Hvis du har brug for støtte til at finde din egen vej, er jeg her.
Med håb og varme
Charlotte
Kilder og videre læsning
[1] Tian X, Zhou X, Sun M, Yu NX, Peng Y, Zheng X, Xiao W. The effectiveness of positive psychological interventions for patients with cancer: A systematic review and meta-analysis. Journal of Clinical Nursing. 2024;33(9):3752–3774. doi:10.1111/jocn.17358.
[2] Yeoh SA, Bowie A, Windsor T, Russell H, Kumar S, Beatty L. Effectiveness of Positive Psychology Interventions for Cancer Survivors: A Systematic Review and Meta-Analysis. Cancer Medicine. 2026;15(1):e71368. doi:10.1002/cam4.71368.
[3] Bitan S, Hasson-Ohayon I, Lavidor M, Daches S. The relationship between self-compassion and psychological distress in cancer patients and survivors: A systematic review and meta-analysis. Journal of Psychosocial Oncology. 2026;44(4):409–427. doi:10.1080/07347332.2025.2570787.
[4] Vrontaras N, Koulierakis G, Ntourou I, et al. Psychosocial interventions on the posttraumatic growth of adults with cancer: A systematic review and meta-analysis of clinical trials. Psycho-Oncology. 2023;32(12):1798–1826. doi:10.1002/pon.6241.